Nye indlæg

Sympaticus aktivitet får bindevævet til at klistre - et blogindlæg for nørder

10-06-2018
Dette blogindlæg skal på ingen måde, anskues som fyldestgørende inden for emnet.
Mange har spurgt om jeg ikke vil lave en artikel om emnet, og det håber jeg der er nogen der vil - det er bare et stort arbejde… Og jeg brænder hurtigt sammen, over alle de regler og retningslinjer der er for artikler.
Jeg har et par stykker der gerne vil skrive - og som kan det med, at skrive videnskabelige artikler. Jeg er praktiker - der konstant er på jagt efter best evidens… De allerbedste argumenter for praksis - her trives jeg bedst, og man skal gøre mere af det man er god til. Men jeg glæder mig så meget til den artikel kommer - for den er så vigtig :-)

Forskning peger kraftigt i retning af, at aktivitet i det sympatiske nervesystem, samt aktivitet i HPA aksen, er med til at få bindevævet til at klistre…

For at forstå denne mekanisme, er der noget faktuelt omkring bindevæv der skal på plads.
Begrebet fascier - i alle afskygninger - er blevet meget trendy, at tale om inden for de sidste 10-15 år. Udfordringen er bare, at terminologien ikke er enslydende, derfor kan det være ret udfordrende at diskutere fascielle teknikker, da der ikke er en konsensus om hvad fascier egentlig er.
I den seneste udgave af bogen Mennesket fysiologi (1), har jeg sammen med Bente Schiebye, søgt at beskrive bindevævet udfra den bedste internationale terminologi, der har sit afsæt i det internationale selskab “Fascia Research Society”.
Jeg kan kun opfordre til at læse dette afsnit, da fascie ikke blot er fascie, ligesom bindevæv ikke blot er bindevæv.
For at gøre det ganske kort, så opdeles bindevæv groft i to forskellige typer; det løse og det faste. Det faste bindevæv omtales ofte som epimysium, aponeuroser, tractus etc.. de store “seje” bindevævsstrøg. Men så er der det løse bindevæv, der ligner hvidt fnuller og ligger indlejret mellem alle strukturer i kroppen. I Bevægeapparatet af Finn Bojsen Møller (2) omtales det ofte som pakke materiale. De der har set Gil Headleys Fuzz-speach, kan her se dette væv - han kalder det for superficiel fascie, og efterfølgende har han ændret det til perifascia,
Den franske kirurg Guimberteau interesserer sig også rigtig meget for det løse uregelmæssige bindevæv - og har lavet en fantastisk bog; “The architecture of the human fascia” (3) hvor han filmer det fine netværk af bindevæv der ligger mellem alle strukturer i kroppen - han kalder det “det microvaculære lag”.
Så kært barn har mange navne. Sidst på stammen er det “nye” organ; Interstitum - det væskefyldte væv der fylder rummet mellem strukturer.
Funktionen af dette løse uregelmæssige bindevæv er mange, men bla. at få alt til at glide mod alt i kroppen; nerver skal glide, organer skal kunne glide i forhold til hinanden, muskler skal glide forhold til hinanden osv.. Derudover er dette væv essentielt i forhold til væsketransport og immunsystem.

Det korte af det lange… er at det er løst uregelmæssigt bindevæv. Det er opbygget af celler; fibroblaster og af extracellulærmatrix. I den ekstracellulære matrix findes både grundsubstans og fibre. Fibrene er kollagen og elastin. I grundsubstansen findes glucosaminoglukaner - polysaccarider der bla binder væske. En af de helt særligt interessante er Hyaluron syre. Hyaluronsyre bindervæske i det læse uregelmæssige bindevæv og virker som olie når kropsdele bevæges.

Så! I mellem alle strukturer i kroppen findes løst uregelmæssigt bindevæv (der ligner hvidt fnuller). Dette løse bindevæv indeholder Hyaluronsyre. Når vi bevæger os, er det meningen at alle strukturer skal kunne glide i forhold til hinanden - et stort “Sliding system”. Jo mere vi bevæger os, jo varmere bliver vævet og jo bedre glider det. Tænk på hvordan din stive nakke har det når du vågner om morgenen…. Helt automatisk begynder du at rulle med nakken, strække og bevæge - stille og roligt kommer bevægelsen igen - strukturer begynder at glide mod hinanden. Hyaluronsyren opvarmes og viskøsiteten nedsættes.

Men det løse uregelmæssige bindevæv kan også blive som klister… Blive fibrøst og påvirke gliddet mellem strukturer. Det har Albeiroti et al skrevet om i artiklen; “Hyaluronan’s Role in Fibrosis: A Pathogenic Factor or a Passive Player?” (4)

Her beskriver de ganske overbevisende hvorledes fibroblasterne i bindevævet aktiveres af cytokinet TGF-beta 1, der får fibroblasten til at blive til en myofibroblast - dvs. At fibroblasten får kontraktive egenskaber. Hyaluronsyren er også påvirkelig af TGF Beta 1. TGF Beta 1 aktiverer hyluronsyren således at risikoen for fibrose øges.

Hyaluronsyren er rigtig god i de rigtige mængder og under de rette forhold - så virker den som olie. Men påvirkes den af TGF Beta 1, vil den udvikle fibrose og “klister”

Hvad er det så der kan trigge cytokinet TGF Beta 1 - ja i følge Chaitow i “Fascial Dysfunction” (5) er det enten mekaniske påvirkning (træning) og/eller sympatisk aktivitet.
Også Preeti Raghavan - der er forsker med speciale i spasticitet - har kigget meget ind på hvorledes Hyaluronsyre får væv til at klistre i artiklen; Peripheral Mechanisms Contributing to Spasticity and Implications for Treatment. (6)
Hvornår har vi så sympatisk aktivitet i nervesystemet - der faciliterer denne fibrose dannelse i det løse uregelmæssige bindevæv?

Fysisk aktivitet - tænder sympatisk nervesystem - og det er jo super smart - for vævet skal styrkes.. Men overdreven fysisk aktivitet kommer til at virke modsat - og vævet bliver patologisk fibrøst. Det har Langberg og Lund fint beskrevet i artiklen “Myofibroblasten - en superslow muskel i bindevævet” (7)

Men hvad tænder ellers sympatisk nervesystem? - Det gør stress, bekymringer, tanker… Det er beskrevet meget grundigt i kapitel 54 “Stress, depression and inflammation” i bogen The Oxford handbook of social neuroscience. (8)Her vises den direkte forbindelse fra stress/tanker, gennem HPA aksen til frigivelsen af proinflammatoriske cytokiner - bla. TGF Beta 1.

Så dine tanker, dine bekymringer og dit stress niveau - hvad enten det er fysisk eller psykisk - sætter gang i sympatiske nervesystem og øger risikoen for at dit bindevæv klistre.

Hvad skal vi så bruge det til - ja i al beskedenhed - mener jeg at vi ikke kan give vores patienter en ordenligt behandling, uden at kende til deres sympatiske niveau… Vi kan blive ved med at behandle på små problemer hist og pist - men hvis problemerne opstår fordi vævet klistre… så må vi jo hjælpe vores patienter med at få indblik i, hvad det er der får sympaticus til at kører lige hurtigt nok..

“Men jeg er jo ikke psykolog…” - er der så mange der vil sige, nej og du er heller ikke neurokirurg, reumatolog eller ortopædkirurg.. Man skal naturligvis henvise videre til andre kliniske behandlere, hvis udfordringen er yderligere behandlingskrævende. Men ofte handler det om at se vores patienter i øjnene og spørge dem - hvordan går det med dig?? Sover du om natten, har du hjertebanken, ondt i maven, kvalme og er du lidt opfarende?? Det er blot spørgsmål der afklarer hvorvidt de er ved at klistre inden i :-)

Jeg håber du er blevet mere interesseret i hvorledes sympatisk aktivitet påvirker bindevævet - for det er så spændende, og vigtigt for vores behandling af patienter :-)



Schiebye; Menneskets Fysiologi. Fadl. 2017
Bojsen Møller; Bevægeapparatet
Guimberteau; The architecture of the human fascia, 2015
Albeiroti et al; “Hyaluronan’s Role in Fibrosis: A Pathogenic Factor or a Passive Player?”
Chaitow et al. Fascial Dysfunction, Manual Therapy Approaches, kap. 1
Stecco, Stecco, Raghavan; Peripheral Mechanisms Contributing to Spasticity and Implications for Treatment
https://henninglangberg.files.wordpress.com/2011/05/myofibroblasten.pdf
Decety et al; The Oxford Handbook og social neurosciece, kap 54, 2011

Kategori: Blog og nyheder
Pernille Thomsen | CVR: 31221781 | Frem 56, 2800 Lyngby  | Tlf.: 40503939 | pernillefys@gmail.com