Nye indlæg

Angst og Fysioterapi

31-05-2018
På P3 og DR3 har de haft fokus på angst - og tak for det! :-)
 
I min praksis ser jeg ofte børn der er ængstlige eller har angst. Derfor har jeg et tæt samarbejde med børnepsykolog Charlotte Bjerregaard fra Familiepsykologisk praksis. Og derfor har hun et tæt samarbejde med mig. For angst er også en fysisk ting... Alle der har oplevet angst - inklusiv mig selv - ved at når adrenalinen overtager din krop, så banker hjertet med 200 i timen, hænderne bliver svedige, man ryster, får tunnelsyn, vejrtrækningen bliver hurtig og overfladisk, det snurrer og prikker og hele kroppen er i total alarmberedskab.
 
Angsten kan komme ud af det blå, men meget ofte være udløst af et sensorisk stimuli eller tanker og bekymringer.
 
En af de skønne unger der går hos mig - en dreng på 11 - kom blæsende ind på klinikken for et stykke tid siden..
Det foregik nogenlunde sådan her
 
Valdemar; "Ved du overhovedet noget om angst?" -
Mig; jaaaa det mener jeg da
Valdemar; "du ved ikke en skid!!! nu skal jeg nemlig fortælle dig hvordan man behandler angst!!"
mig; okay fyr løs :-)
Valdemar; "Man skal bare lade være med at tænke på det, for man kan jo tænke sig til et angst anfald!"
Mig; - Ja, det har du helt ret i - men hvad skal vi så gøre ved det??
Valdemar; "Når man kan mærke det kommer, skal man skynde sig at gøre noget andet, hoppe, løbe, synge.... for så kan man snyde det"
Mig; cool
Valdemar; "og så skal man se rigtig sjove klip på youtube - helst noget med dyr"
Mig; Ok - det lyder som en rigtig god ide!

Og så var vi igang med alt muligt andet :-)

For Valdemar har helt ret, man kan mærke når angsten kommer rullende - og hvis man kigger på det i et naturvidenskabeligt perspektiv, er det adrenalinen man kan mærke, der skyller ud i hele kroppen! Som en tsunami af stress-hormoner - der får hele systemet til at bimle og bamle..

Jeg forklarer tit de børn og unge der går hos mig, at angst er lige som krampe. Muskelkramper. Det har de fleste oplevet. Det kommer ud af det blå og lige pludselig spænder musklen for sindsygt op. Man flyver op - helt panikken - og prøver at strække den ud... SMERTE!!! - og så slipper det.
Man ved godt at krampe er en overfyring i nervesystemet til muskelfibrene - men vi ved faktisk ikke helt hvorfor det pludselig kommer...
 
 
Angst er krampe i det sympatiske nervesystem - det kommer lige pludselig - og mest når man er overbelastet, bekymret eller bange... Og så vælter der pludselig adrenalin ud i kroppen- SMERTE!!.
 
Og så kan vi gøre som Valdemar så ganske rigtig siger, prøve at gøre noget andet - pust ud, syng en sang, bevæg dig...Og så slipper det...

Jeg tror at det er vigtigt at tale om angst både som noget psykisk OG SOM NOGET FYSISK.
Så kan vi måske bedre forholde os til det, forstå det og gøre noget ved det.
Når kroppen er fysisk overbelastet øger vi højst sandsynligt risikoen for muskelkramper, når kroppen er psykisk over belastet øger vi sandsynligvis risikoen for krampe i det sympatiske nerveystem.
 
 
Som med så meget andet, gælder det svenske ord "Lagom" - der er det bedste behandler ord jeg bruger - det betyder "lige til pas". Når der har være fysisk pres på kroppen skal vi restituerer, når der har været psykisk pres på kroppen - stress, eksaminer, bekymringer, uro - så skal vi restituerer - og måske gøre som Valdemar siger - se noget sjov på Youtube, eller bare nulre rundt... Og vejret er jo lige til pause og restitution.
 
Jeg lærer noget af alle de unger der kommer forbi min praksis - og af Charlotte Bjerregaard - så tak for jer :-)

Kategori: Blog og nyheder
Pernille Thomsen | CVR: 31221781 | Frem 56, 2800 Lyngby  | Tlf.: 40503939 | pernillefys@gmail.com