Foredrag/workshops / Massageuddannelse Bornholm
 
 
 

I november og december 2017 lanceredes den første sports- og wellnessmassør uddannelse på Bornholm - nu er vi klar med 2018-udgaven :-)

 
Næste uddannelse er;
24-27 oktober 2018 kl. 8.30-16 hver dag
samt
21-24 november 2018 8.30-16 hver dag
 
Uddannelsen afholdes på "Loftet" - Hasle Rådhus
 
Uddannelsen strækker sig over 8 dage, med undervisning fra 8.30-16. Derudover skal påregnes opgaver mellem de to undervisningsgange
60 timers undervisning samt 20 timers e-learning
 
Sted; "Loftet" Hasle Rådhus
Pris; 9.500,- d.kr.
 
Underviser; Pernille Thomsen, Ekstern lektor ved fysioterapiuddannelsen, Master i sundhedspædagogik og fysioterapeut. Pernille har udover at være underviser på fysioterapeutuddannelsen undervist på div. aerobic uddannelser, spinning uddannelser, Fysio Flow kurser, Performance Stability kurser og kurser i manuelle behandlingsteknikker. Læs mere om Pernille Thomsen på LinkedIn
 
Indhold
Der undervises i grundig, klassisk sports- og wellnessmassage, med afsæt i anatomi, fysiologi, massageteknikker, hygiejne og kundepleje.
 
Der udleveres undervisningsmateriale.
 
1. undervisningsgang;
10 timers undervisning i anatomi og fysiologi med fokus på skelettets opbygning, musklernes opbygning og funktion samt anatomien i relation til benets overfladiske muskler.
20 timers undervisning i massagegreb, massagens virkning, massage af benet, hygiejne, arbejdsstillinger, kundepleje
 
Mellem undervisningsgangene arbejdes med e-learning, Kursisterne skal lave en lille video af demonstration af udpegning af benets muskler - belligenhed og funktion.Derudover skal de demonstrere en sports- eller wellnessmassage af benet.
 
2. undervisningsgang
5 timers undervisning i kredsløbets opbygning og funktion samt berørings betydning.
25 timers undervisning i anatomisk palpation af ryggens og abdomens overfladiske muskulatur samt skulder og arme. Massage ryg, nakke, skulder og arme
 
Mellem anden undervisningsgang og eksamens arbejdes med e-learning. Kursisten skal lave en lille video af demonstration og udpegning af knogler, muskler og bevægeretninger relateret til underekstremiteten. Derudover skal de beskrive en sports- eller wellnessmassage af en af de nævnte regioner.
 
Eksamen
Der afsluttes med en eksamen, hvor der i praksis fremvises massage på en ukendt klient. 
 
 
 
 

Tilmelding

Tilmelding sker via mail til pernillefys@gmail.com
 
Der fremsendes faktura - også EAN til offentlige institutioner.
 
Når indbetalingen er registreret, er pladsen på uddannelsen booket.
Pernille Thomsen | CVR: 31221781 | Frem 56, 2800 Lyngby  | Tlf.: 40503939 | pernillefys@gmail.com